Udluftning af radiator: Sådan lufter du ud trin for trin
Klukker radiatoren, eller er den kold i toppen? Så er der luft i systemet. Her er fremgangsmåden for udluftning af radiator, og hvad du skal holde øje med bagefter.
Hvorfor kommer der luft i radiatoren?
Udluftning af radiator er en af de opgaver, de fleste boligejere kan klare selv, og det er ofte det første, man skal prøve, når en radiator ikke varmer ordentligt. Luft i radiator er nemlig helt normalt. Vand indeholder opløst ilt og andre gasser, og når vandet bliver varmet op, frigives luften og samler sig øverst i radiatoren. Der står den som en lomme, hvor vandet ikke kan komme til, og så bliver den del af radiatoren kold.
Luften kommer også ind, når anlægget har været tømt, fx efter en udskiftning af radiator, en ny ventil eller reparation på rørene. Og i ældre anlæg kan der trænge en smule luft ind gennem små utætheder ved pakninger og forskruninger.
Typiske tegn på luft i radiatoren:
- Radiatoren er varm i bunden og kold i toppen
- Den klukker, bobler eller lyder som rindende vand, når varmen er tændt
- Den bliver langsomt varm, selvom termostaten står højt
- Flere radiatorer i samme bolig varmer dårligt, især dem på øverste etage
Det skal du bruge
Du skal ikke bruge meget værktøj til udluftning af radiator:
- En radiatornøgle: en lille firkantnøgle, der passer i udluftningsskruen. Den koster 15 til 30 kr. i byggemarkeder. På nyere radiatorer kan en flad skruetrækker ofte bruges.
- En klud eller et lille glas: til at tage de dråber vand, der kommer ud, når luften er væk.
- Adgang til manometeret: trykmåleren på fyret, fjernvarmeunitten eller varmepumpen, så du kan tjekke trykket bagefter.
Udluftningsskruen sidder øverst i den ene ende af radiatoren, som regel modsat termostatventilen. På panelradiatorer er den ofte gemt under topristen i hjørnet. På gamle støbejernsradiatorer sidder den som en lille messingskrue i toppen af den yderste ribbe.
Udluftning af radiator trin for trin
Gør det helst, når anlægget har kørt et stykke tid, så luften har nået at samle sig i toppen. Har du en cirkulationspumpe, er det bedst at slukke den eller sætte varmen ned i en halv time inden, så luften ikke bliver ved med at hvirvle rundt.
1. Skru op for termostaten
Åbn termostatventilen helt på den radiator, du vil lufte ud. Så ved du, at ventilen ikke er årsagen, hvis radiatoren stadig er kold bagefter.
2. Hold kluden klar
Hold kluden eller glasset lige under udluftningsskruen.
3. Åbn skruen forsigtigt
Drej radiatornøglen en kvart til en halv omgang mod uret. Du vil høre luften sive ud med en hvislende lyd. Du skal ikke skrue skruen helt ud.
4. Luk, når der kommer vand
Når hvislen stopper, og der kommer en jævn stråle vand uden bobler, er luften ude. Luk skruen igen med uret. Den skal bare være tæt, ikke spændt hårdt.
5. Gentag på de andre radiatorer
Begynd med radiatorerne tættest på varmekilden og slut med dem længst væk og højest oppe. Luften søger opad, så i et hus med flere etager samler den sig ofte på første sal.
6. Tjek trykket
Kig på manometeret. Når du lukker luft ud, falder trykket i anlægget en smule, og det skal måske efterfyldes.
Tjek trykket bagefter
Udluftningen er kun halvdelen af opgaven. I et lukket varmeanlæg med eget fyr, varmepumpe eller indirekte fjernvarme skal der være et bestemt tryk, for at vandet kan cirkulere. På de fleste villaanlæg ligger det normale tryk mellem 1 og 2 bar, når anlægget er koldt. Står det under 1 bar efter udluftning, skal der efterfyldes vand.
Efterfyldning sker via en påfyldningshane eller en fleksibel slange mellem koldtvandsrøret og varmeanlægget. Åbn langsomt, hold øje med manometeret, og luk, når trykket er oppe på det anbefalede niveau. Står der en mærkat på dit anlæg med det korrekte tryk, så følg den.
Har du direkte fjernvarme, som mange lejligheder i København har, er trykket styret af fjernvarmenettet, og her skal du ikke efterfylde selv. Falder trykket igen og igen, er der en utæthed et sted, eller ekspansionsbeholderen er ved at give op. Det er en opgave til et serviceeftersyn af fjernvarmen eller varmeanlægget.
Hvor tit skal radiatorerne luftes ud?
For de fleste villaer er det nok at lufte ud en gang om året, gerne i efteråret, når varmen bliver sat i gang efter sommeren. Det tager kun et kvarter for hele huset, og du opdager hurtigt, hvis en radiator ikke opfører sig, som den skal.
Skal du lufte ud mange gange i løbet af sæsonen, er det et tegn på, at der kommer luft ind i anlægget et sted. Typiske årsager er:
- Trykket er for lavt, så der dannes undertryk, og luft suges ind ved pakninger
- Ekspansionsbeholderen har mistet sit forladetryk
- Der er en lille utæthed ved en ventil eller en samling
- Der er efterfyldt med meget frisk vand, som indeholder mere luft end det gamle vand i anlægget
I etageejendomme med fælles varmeanlæg er det ofte ejendommens vicevært eller servicefirma, der står for udluftning af stigstrengene. Lufter du ud i din lejlighed, så luk forsigtigt, for der er tit højere tryk i en ejendoms anlæg end i en villa.
Når udluftning ikke hjælper
Er radiatoren stadig kold, efter du har luftet ud og tjekket trykket, er luft ikke problemet. Så er der typisk tale om en af disse fejl:
- Termostatventilen sidder fast: stiften under termostathovedet kan sætte sig fast efter sommeren, især i hårdt københavnsk vand.
- Slam i bunden: radiatoren er varm i toppen og kold i bunden, fordi der har samlet sig slam og rust.
- Forkert indregulering: returventilen er lukket for meget ned, så radiatoren ikke får nok vand.
- Radiatoren er for lille eller tæret: den kan ikke afgive nok varme ved den temperatur, anlægget kører med.
Hos Dan VVS ser vi ofte radiatorer, der er luftet ud mange gange uden effekt, hvor fejlen i virkeligheden er en ventil eller en radiator, der er brugt op. Er radiatoren gammel, rusten eller utæt, er en udskiftning af radiator ofte den løsning, der giver mest varme for pengene. Vi giver altid en fast pris efter besigtigelse.
Udluftning af radiator i lejlighed og villa
Fremgangsmåden er den samme, men forholdene er forskellige. I en villa har du typisk et lukket anlæg med eget fyr, varmepumpe eller en fjernvarmeunit med varmeveksler. Her styrer du selv trykket, og det er dig, der skal efterfylde, når du har lukket luft ud.
I en lejlighed i en etageejendom hænger din radiator sammen med resten af ejendommens varmeanlæg. Mange steder i København er der direkte fjernvarme, hvor vandet i radiatorerne kommer direkte fra fjernvarmenettet. Her er trykket højere, og vandet kan være varmere, så åbn udluftningsskruen langsomt og kun lidt ad gangen. Du skal ikke efterfylde noget selv.
Bor du øverst i opgangen, er det ofte dine radiatorer, der får luften. Luft søger opad, og den samler sig i de højeste punkter i anlægget. Oplever du, at du skal lufte ud hver måned, mens naboerne længere nede ikke har problemer, så fortæl det til viceværten. Det kan være tegn på, at stigstrengene skal luftes ud fra toppen, eller at anlæggets tryk ikke er indstillet rigtigt.
Håndklæderadiator og gulvvarme
En håndklæderadiator på badeværelset har også en udluftningsskrue, som regel øverst i den ene side. Den luftes ud på samme måde. Gulvvarme har ikke udluftningsskruer i hvert rum, men luftes ud via fordelerrøret, hvor der sidder en automatisk eller manuel udlufter. Udluftning af gulvvarme er lidt mere besværlig, og her kan det være en fordel at få hjælp første gang.
Gode råd, så du undgår skader
Udluftning er ufarligt, når man gør det roligt. Men vi ser en gang imellem skader, der kunne have været undgået:
- Skru aldrig udluftningsskruen helt ud. Den er lille, og den forsvinder let, hvis vandtrykket skubber den ud.
- Pas på det varme vand. Det kan være op mod 70 °C på fjernvarme og gamle oliefyr.
- Spænd ikke for hårdt, når du lukker. En overspændt skrue kan skade sædet, så den bliver utæt.
- Lad ikke efterfyldningsslangen sidde tilsluttet, når du er færdig. Den kan give tilbageløb af varmeanlæggets vand til drikkevandet.
Bliver udluftningsskruen ved med at dryppe efter, du har lukket den, er pakningen slidt, og skruen skal skiftes. Det er en hurtig opgave for en VVS’er, men kræver, at der lukkes af for radiatoren først.
