Brusearmatur: Sådan vælger du den rigtige til dit badeværelse
Et brusearmatur skal holde temperaturen stabil i mange år. Her er forskellen på de almindelige typer, og hvad du skal tjekke, før du køber et nyt.
Hvad er et brusearmatur?
Brusearmaturet er den del af bruseren, der blander koldt og varmt vand og styrer, hvor meget vand der kommer ud. Det sidder på væggen, og bruserhovedet, slangen og stangen er tilkoblet det. Mange kalder det også et blandingsbatteri til bruser eller et termostatbatteri, når det har termostat.
Brusearmaturet er en af de ting i badeværelset, der bruges mest. Det skal kunne holde en stabil temperatur, mens resten af husstanden tapper vand, og det skal tåle kalken i det københavnske vand i mange år. Derfor er det en god ide at vide, hvad forskellen på typerne er, før du vælger.
Termostat eller etgreb?
Der findes to grundtyper af brusearmatur til almindelige badeværelser.
Termostatbatteri
Et termostatbatteri har to greb: ét til temperatur og ét til vandmængde. Indeni sidder en termostatpatron, der holder temperaturen stabil, selv hvis trykket på det kolde eller varme vand ændrer sig. Hvis nogen skyller ud i toilettet, mens du står i bad, mærker du det knap. Grebet har som regel et stop ved 38 °C, som man skal trykke ind for at få varmere vand, og det beskytter mod skoldning. Det gør termostaten til det mest valgte brusearmatur i danske hjem, især i familier med børn.
Etgrebsbatteri
Et etgrebsbatteri blander koldt og varmt vand med ét greb, ligesom en køkkenhane. Det er enkelt og billigere, men temperaturen svinger, når trykket ændrer sig, og der er ingen beskyttelse mod for varmt vand. Etgrebsbatterier ses mest i sommerhuse og ældre badeværelser.
Til et nyt badeværelse anbefaler vi næsten altid et termostatbatteri. Prisforskellen er lille i forhold til komforten og sikkerheden.
Der findes også termostatbatterier med to udløb, hvor en omskifter sender vandet enten til håndbruseren eller til en regnbruser. Det er den løsning, de fleste vælger, når de vil have begge dele. Vær opmærksom på, at nogle meget billige termostatbatterier har patroner, der ikke kan købes som reservedel. Når patronen svigter, skal hele armaturet så skiftes.
Brusesæt og regnbruser
Ud over selve armaturet skal du vælge, hvordan vandet kommer ud.
- Brusesæt med stang: Håndbruser på en glidestang, så højden kan justeres. Den klassiske og fleksible løsning.
- Regnbruser: Et stort bruserhoved oven over, ofte kombineret med en håndbruser via en omskifter. Regnbruseren giver en blød stråle, men bruger mere vand og kræver et godt tryk.
- Brusesystem: Termostatbatteri, regnbruser, håndbruser og stang som ét samlet sæt. Let at montere på eksisterende tilslutninger.
Har du lavt vandtryk, fx i øverste etage af en ældre ejendom, så tjek regnbruserens krav til tryk, før du køber. En stor regnbruser på for lavt tryk giver en skuffende stråle.
Udvendigt eller indbygget brusearmatur?
Et udvendigt brusearmatur sidder synligt på væggen og er tilsluttet med to vægbøjninger, en til koldt og en til varmt vand. Det er den mest almindelige løsning, og den er nem at skifte.
Et indbygget brusearmatur har ventilhuset skjult i væggen, og man ser kun grebene og en flad plade. Det giver et meget rent udtryk, men det kræver, at ventilhuset bygges ind, mens væggen er åben, og at det tætnes korrekt til vådrumsmembranen. Indbygget armatur er derfor noget, man vælger ved en renovering, ikke ved en hurtig udskiftning.
Vær opmærksom på, at et indbygget armatur skal kunne serviceres forfra. Vælg et system fra en stor fabrikant som Grohe, Hansgrohe, Tapwell eller Damixa, så du kan få en ny patron om mange år uden at bryde fliserne op.
CC-mål og tilslutning: tjek det før du køber
Det mest almindelige problem, når et brusearmatur skal skiftes, er at det nye ikke passer til de eksisterende tilslutninger. Derfor skal du kende to ting.
CC-mål
CC-målet er afstanden mellem centrum af tilslutningen til koldt og varmt vand. Standard i Danmark er 150 mm, og langt de fleste udvendige brusearmaturer passer til det. Vægbøjningerne kan typisk justere et par centimeter, så små afvigelser kan opfanges.
Varmt vand til venstre
Standarden er varmt vand til venstre og koldt til højre. I ældre badeværelser ser vi af og til tilslutninger, der er byttet om. Så virker termostaten ikke, før rørene er rettet eller der er valgt et armatur, der kan vendes.
Tilstand af vægbøjningerne
Er vægbøjningerne gamle og tilkalkede, er det oftest en god ide at skifte dem samtidig. Gevindet i væggen må ikke beskadiges, for så skal der brydes fliser op.
Kalk og termostatpatroner
Kalk er det, der slider mest på et brusearmatur i København. Vandet har typisk en hårdhed på 18 til 25 °dH, og kalken sætter sig i termostatpatronen, hvor der er små kanaler og en føler. Tegnene er, at temperaturen svinger, at grebet bliver stift, eller at armaturet drypper fra bruseren, selvom det er lukket.
Ofte kan en ny termostatpatron løse problemet, og det er billigere end et nyt armatur. Er armaturet ældre end 12 til 15 år, eller er der ingen reservedele, er det typisk bedre at skifte det helt.
Har du kalkproblemer i hele boligen, kan et blødgøringsanlæg mod kalk forlænge levetiden for alle armaturer betydeligt. Drypper en hane i forvejen, kan du finde årsagen i vores guide til en vandhane der drypper.
Hvad koster et nyt brusearmatur?
Prisen afhænger af armaturet og af, om tilslutningerne kan genbruges.
- Udvendigt termostatbatteri: armaturet koster typisk 1.200 til 4.000 kr. Montering på eksisterende tilslutninger typisk 900 til 1.800 kr.
- Brusesystem med regnbruser: typisk 2.500 til 8.000 kr. for systemet plus montering.
- Indbygget brusearmatur: kræver åben væg og indgår i en renovering. Prisen afhænger af hele projektet.
- Ny termostatpatron: typisk 400 til 1.000 kr. for patronen, plus montering.
Hos Dan VVS skifter vi brusearmaturer i hele København og omegn, og vi tjekker vægbøjninger og cc-mål, så det nye armatur sidder tæt og lige. Læs mere om udskiftning af blandingsbatteri, både til bruser, køkken og håndvask. Skal hele bruseområdet laves om med indbygget armatur, hører det til en badeværelsesrenovering. Vi giver altid en fast pris efter besigtigelse.
Vandforbrug og ECO-funktioner
Bruseren står for en stor del af det varme vand i en almindelig husstand, og varmt vand koster både vand og energi. Mange brusearmaturer har derfor en ECO-knap eller et stop på vandmængden, der begrænser flowet til omkring 6 til 9 liter i minuttet. Man kan trykke stoppet ind, hvis man vil have fuld stråle, men til daglig er den mindre mængde rigeligt til et godt bad.
Bruserhovedet betyder også meget. Et moderne håndbrusehoved blander luft i vandet, så strålen føles kraftig, selvom der bruges mindre vand. En stor regnbruser kan derimod bruge 12 liter i minuttet eller mere, og det mærkes på regningen, hvis familien bader længe.
Har du en varmtvandsbeholder, der er lige i underkanten, kan det give mening at vælge et brusesæt med lavere flow. Så rækker det varme vand længere, inden beholderen er tom.
Brusearmatur i lejlighed og etageejendom
I en lejlighed er der et par ekstra ting at tage højde for. Vandtrykket kan svinge, når mange i opgangen tapper vand samtidig, og i de øverste etager i ældre ejendomme kan trykket være lavt. Her er et termostatbatteri en klar fordel, fordi det udligner svingningerne.
Ældre ejendomme i København har ofte rør i væggen, som er lige så gamle som badeværelset. Når vægbøjningerne skrues ud, kan gevindet i væggen være tæret, og så skal der arbejdes i væggen bag fliserne. Det ved man først, når man er i gang, og derfor er det en god ide at have en VVS’er til opgaven, hvis rørene er gamle.
Bor du til leje, så tjek med udlejer, før du skifter armatur. Det er typisk udlejers ansvar at vedligeholde installationerne, og mange udlejere har en fast VVS’er, de bruger.
Vores råd, når du vælger brusearmatur
- Vælg termostat. Det er sikrere og mere behageligt i hverdagen.
- Tjek cc-mål og tilslutninger, før du køber.
- Køb et mærke, hvor der findes reservedele, især termostatpatroner.
- Tænk på rengøring. Mat sort og børstet stål viser kalk mindre end blank krom, men begge skal tørres af.
- Tjek vandtrykket, før du vælger en stor regnbruser.
- Rens perlator og bruserhoved for kalk et par gange om året.
Et godt brusearmatur kan holde i 15 år eller mere. Det er værd at bruge et par minutter på at vælge det rigtige.
