Vandets hårdhed i København: Hvad kalken gør ved dit hjem
Vandet i København er blandt det hårdeste i landet. Her kan du se, hvad tallet for vandets hårdhed betyder, hvor kalken gør skade, og hvad der rent faktisk hjælper.
Hvad betyder vandets hårdhed egentlig?
Vandets hårdhed er et mål for, hvor meget opløst kalk og magnesium der er i vandet fra hanen. I Danmark måles det i tyske hårdhedsgrader, °dH. Én grad svarer til 10 mg kalciumoxid pr. liter vand. Jo højere tal, jo mere kalk sætter sig i elkedlen, på fliserne og inde i rør og vandvarmere.
Hårdheden kommer fra undergrunden. Det danske drikkevand er grundvand, og når regnvandet siver ned gennem kalk- og kridtlag, opløser det mineraler på vejen. På Sjælland og især i hovedstadsområdet ligger der tykke kalklag, og derfor er vandet her hårdere end i store dele af Jylland.
Kalk i vandet er ikke farligt at drikke. Det er snarere tværtimod, for kalk og magnesium er mineraler, kroppen kan bruge. Problemet er udelukkende teknisk. Når hårdt vand bliver varmet op, udfælder kalken som en hård, hvid belægning, og den belægning slider på alt, der har med vand at gøre i en bolig.
Skalaen for vandets hårdhed
Den danske inddeling bruges af vandværker og producenter af hvidevarer. Når du kender dit tal, kan du indstille opvaskemaskinen rigtigt og vurdere, om det giver mening at gøre noget ved kalken.
- 0-4 °dH: meget blødt vand
- 4-8 °dH: blødt vand
- 8-12 °dH: middelhårdt vand
- 12-18 °dH: temmelig hårdt vand
- 18-30 °dH: hårdt vand
- Over 30 °dH: meget hårdt vand
De fleste adresser i København, på Frederiksberg og i omegnskommunerne ligger i den hårde ende, typisk mellem 18 og 25 °dH. Det præcise tal afhænger af, hvilket vandværk din adresse får vand fra, og det kan svinge lidt over året.
Sådan finder du hårdheden på din adresse
HOFOR leverer vand til det meste af København, og på HOFORs hjemmeside kan du slå din adresse op og se de seneste målinger af vandkvaliteten, herunder hårdheden. Bor du i en anden kommune, finder du tallet hos det lokale vandværk. Vil du selv måle, kan du købe teststrimler til nogle få kroner stykket. De er ikke laboratorienøjagtige, men de viser, om du er i den bløde eller hårde ende.
Her sætter kalken sig i boligen
Kalk udfælder især, når vandet bliver varmt. Over cirka 60 °C går det hurtigt. Derfor er det de varme dele af installationen, der lider mest.
- Elkedel og kaffemaskine: det første sted, de fleste opdager kalken. Hvide flager i bunden og længere kogetid.
- Vandhaner og brusere: tilkalkede perlatorer giver en skæv stråle, og bruserhovedet sprøjter til siden.
- Blandingsbatterier: kalk sætter sig i keramiske skiver og termostatpatroner, så hanen bliver stiv eller begynder at dryppe.
- Toiletcisterne: påfyldningsventilen og skylleventilen kalker til, og toilettet begynder at løbe.
- Vaskemaskine og opvaskemaskine: varmelegemet får en kalkkappe, som øger strømforbruget.
- Varmtvandsbeholder: kalk lægger sig i bunden og på varmespiralen og nedsætter effekten.
Fliser og glasvægge i badeværelset får også de kendte hvide skjolder, men det er et kosmetisk problem. Det er inde i installationen, at kalken koster penge.
Hvad koster hårdt vand i en almindelig husstand?
Det er svært at sætte et præcist tal på, fordi det afhænger af forbruget, men mekanismen er enkel. Et lag kalk på et varmelegeme eller en varmespiral virker som isolering. Varmen skal igennem kalken, før den når vandet, og så skal maskinen bruge mere energi og længere tid for at nå samme temperatur.
Hertil kommer sliddet. I en københavnsk lejlighed med vand på over 20 °dH ser vi ofte blandingsbatterier, der er modne til udskiftning efter 8-10 år, hvor de samme modeller holder markant længere i områder med blødt vand. Termostatpatroner i brusearmaturer er særligt udsatte, fordi de indeholder små kanaler og fjedre, som kalken låser fast.
Varmtvandsbeholderen er den største post. Her sætter kalken sig i bunden og omkring varmeflader, og en beholder med meget kalk varmer langsommere og har kortere levetid. Har du en ældre beholder, der er begyndt at larme, knitre eller give lunkent vand, kan det være kalk. Læs mere om udskiftning af varmtvandsbeholder, hvis din er ved at være slidt.
Gør-det-selv: Sådan holder du kalken nede
Meget kan klares med almindelig vedligeholdelse, og det koster næsten ingenting. Det kræver bare, at det bliver gjort fast.
Afkalk småapparater
Elkedel og kaffemaskine afkalkes med citronsyre eller eddikesyre. Citronsyre lugter mindre og er skånsom ved de fleste materialer. Gør det en gang om måneden, hvis du bor i København, og oftere, hvis du drikker meget te eller kaffe.
Rens perlatorer og bruserhoveder
Skru perlatoren af vandhanen og læg den i eddike natten over. Bruserhovedet kan enten skrues af eller pakkes ind i en pose med eddike. Mange moderne bruserhoveder har gummidyser, som du kan gnubbe kalken af med fingeren.
Indstil opvaskemaskinen
Opvaskemaskiner har et indbygget blødgøringsanlæg med salt. Det virker kun, hvis maskinen er indstillet til den rigtige hårdhed. Står den på fabriksindstillingen, er den ofte sat for lavt til københavnsk vand. Find dit tal og indstil efter manualen.
Tør overflader af
En gummiskraber i brusenichen efter hvert bad fjerner det meste af problemet med hvide skjolder på glas og fliser. Det lyder banalt, men det virker bedre end de fleste rengøringsmidler.
Kalkfilter, magnet eller blødgøringsanlæg?
Der findes mange produkter, der lover at fjerne kalken. De virker meget forskelligt.
Kalkfilter på vandhanen eller bruseren: små filtre med patroner, der binder en del af kalken. De hjælper lokalt, fx på et bruserhoved, men patronerne skal skiftes ofte, og de beskytter ikke resten af installationen.
Magnetiske og elektroniske kalkbehandlere: monteres udenpå røret og skal ændre kalkens struktur. Dokumentationen for effekten er svag, og vores erfaring i praksis er blandet. Kalken er der stadig.
Blødgøringsanlæg med ionbytning: den eneste løsning, der faktisk fjerner kalken fra alt vandet i boligen. Anlægget monteres på vandindføringen, og kalk og magnesium byttes ud med natrium i en harpiks, som regelmæssigt renses med salt. Resultatet er blødt vand i alle haner, maskiner og i varmtvandsbeholderen.
Til en villa eller et rækkehus i hovedstadsområdet er et blødgøringsanlæg til hele huset den løsning, der giver mest effekt for pengene, fordi den beskytter hele installationen på én gang.
Hvornår giver et blødgøringsanlæg mening?
Et blødgøringsanlæg er en investering, og det giver ikke mening alle steder. Hos Dan VVS anbefaler vi det typisk, når flere af de her ting passer på din bolig:
- Vandet er over cirka 15 °dH, hvilket gælder det meste af København og omegn
- Du bor i hus med egen varmtvandsbeholder eller varmeveksler
- Du har dyre armaturer, regnbruser eller termostatbatterier, du gerne vil have til at holde
- Du bruger meget tid på at afkalke og pudse badeværelset
- Der er plads ved vandindføringen i bryggers, kælder eller teknikrum
I etageejendomme er det mere kompliceret, fordi anlægget skal sidde, hvor vandet kommer ind i bygningen, og så skal ejerforeningen eller andelsforeningen være med. Det kan godt lade sig gøre, men det skal dimensioneres efter hele ejendommens forbrug.
Skal du alligevel have nyt blandingsbatteri eller ny brusearmatur, kan det være et godt tidspunkt at tage stilling til kalken. Ellers står du med den samme slidte termostat igen om nogle år. Se også vores side om udskiftning af blandingsbatteri.
Blødt vand og drikkevand
Et spørgsmål, vi ofte får, er om blødgjort vand er sundt at drikke. Et blødgøringsanlæg tilfører en lille mængde natrium til vandet i stedet for kalken. For langt de fleste er det helt uden betydning, men skal du på en saltfattig diæt, eller skal vandet bruges til modermælkserstatning, kan man føre en separat hane med ublødgjort koldt vand til køkkenet. Det er en enkel løsning, som vi ofte laver ved montering.
Smagen ændrer sig lidt. Nogle synes, blødt vand smager blødere og mere neutralt, andre savner den lidt mineralske smag fra det københavnske vand. Kaffe og te bliver typisk klarere og uden hinde.
Det første skridt er under alle omstændigheder at kende dit tal. Når du ved, hvor hårdt vandet er hos dig, kan du vurdere, om almindelig afkalkning er nok, eller om installationen trænger til at blive beskyttet mere permanent.
Vandets hårdhed i sommerhuset
Har du sommerhus i Nordsjælland eller på Sydsjælland, kan vandet være endnu hårdere end i byen, især hvis huset har egen boring. Her kan tallet ligge over 25 °dH, og kalken sætter sig hurtigt i vandvarmeren, fordi den står og varmer, mens huset står tomt. Tjek hårdheden hos det lokale vandværk, eller få vandet analyseret, hvis du har egen brønd.
